gal¡fløjte
galge| gal¡fløjte | galge |
subst.
[< Çgal 4´5, Frands; NØJy, MVJy´S og ´V, MØJy, Djurs og Sydjy, spredt i Vends og Han´Ø, spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´N og ´M; se kort; syn.: gal·skipper]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= person, som let hidser sig op, el. som bliver kåd, dumdristig. han ¡æ¶ èn ¡gal·ªfrañ¶s, han ka blyw ¡gal¶ öwè ¡eµènªteµ¶ = han er en galfrands, han kan blive gal over ingenting. $Ål. I Omtale kan en Mand let være en "Toidaarret" (= »tårigdorte), ligesom Kvinder ogsaa løb Risiko for at blive kaldt ¨ "Gallfrands". Ommers. (om spædbarn:) a for eµèn fre iñèn a le©èr dæn¶ betè gal¡frañ¶s te¶ è pa§t = jeg får ingen fred, før jeg lægger den lille galfrands til patten. $Vroue.
| gal¡fløjte | galge |
| Sidens top | |