galde·strengÌgale

galdre

verb. _ med sideformen geldre. _ ga¬èr Samsø (F.); gjælèr $Erslev; *goldre NØDjurs; gå¬èr ´è ´èt ´èt $Lejrskov.

[< galder; spor. i Nord- og Østjy]

_ kun i flg. forb.: galdre ¡hamp = bortluge (el. høste) hampens hanplanter (der modnes før hunplanterne). æ hör ka di rosk o jen¶ gaµ¶, mæn æ hamp må di føst gå¬èr, læµ· fö¿ di ka rosk æ a©¶è hi¶èl = hør kan de (dvs. man) rykke op på én gang, men hampen må man først galdre, længe før man helt kan rydde ageren. $Lejrskov.

galde·strengÌgale
Sidens top