gabe·stykke
gabe·træ| gabe·stykke | gabe·træ |
adj. _ med sideformen gaberet. _ (a/å hhv. v/w/b/f som i »gabe; ´et K 6.1:) gavè $NSamsø; gå·vè $Todbjerg; gå·ßè, gå·bè $Skannerup; gå·wè(rè), gå·bè(rè) FramlevH (MØJy); gå·ßèrè $Hundslund; gavèrè MØJy; ga·vèrè, ga·fèrè/Ága·fèrè (K 1.9) SønJy; ga·bèrè $Fjolde.
1) = hullet (om tøj, vej mv.) [< Çgab 2; spredt i SønJy´V og ´S] e Vejj vaar gavere o forsømt = vejene var hullede og forsømte (efter krigen). HLorenz.DGS.25. Hans Tach va gaferet aa lække = hans tag var hullet og lækkede. HAlsinger. (JyTid. 29/12 1959). do ka da it bruch de gafere sokke = du kan da ikke bruge de hullede sokker. Sundeved. \ (spec.:) an ¡ga·bèrè ¡schoal (= en hullet skål), lerskål med gennemhullet bund (brugt som si). *$Fjolde.
2) om person.
2.1) = med åbentstående mund, ubegavet udseende [< gabe 1.3; spredt i MØJy og Djurs´S] hañ æ så gå·ßèrè = han er så gabet (pga. forkølelse eller polypper). $Hundslund. A kjehn hin fræ Skuelen som en gaave, daask, snaatte Tøes = jeg kendte hende (dvs. den rige frue) fra skolen som en ubegavet, dorsk, snottet tøs. PJæger.WF.78. gå·bè ¨ tilbøjelig til at ¨ stå og glo, vise Nysgerrighed. MØJy (SprKult.III.13).
2.2) = søvnig [< gabe 1.2; spredt i Østjy´M] a blywe så ga·vere = jeg bliver så søvnig. MØJy´S.
2.3) = meget talende; støjende [< gabe 1.4] *$NSamsø. *Vends.
| gabe·stykke | gabe·træ |
| Sidens top | |