gabe·stork

gabet

gabe·stykke

subst.

[< gabe 2.1; spor. i Han, Him´NV, Hards og Fjends; syn.: bane·stykke]

= det halsstykke, som et dyr stikkes i ved slagtning. Gabestykket må ingen mandfolk få, så skal de blive så slemme efter fruentimmer. Fjends (Krist.JyA.T.III.96).

gabe·stork	gabet
Sidens top