gabe·arbejde | gabe·hoved |
subst.
1) = person, der taler meget eller højt (uden større indhold); nar, pralhals [< gabe 1.4; spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´N] ¡gå·ßªhals, jæn¶ dær snakè mæ åm ¡al¡teñ¶ = gabehals, en, der snakker med om alting. $Ræhr. i ¡ga·bªhals, et råbehoved. KærH.
2) = person, der står og glor [< gabe 1.3] *$Tved.
gabe·arbejde | gabe·hoved |
| Sidens top | |