Ìgøgle

gøgle·krukke

Se også Ìgøgle (verb.)

Çgøgle´

sms.led.

[< Ìgøgle 3]

om person, der kludrer, fumler (jf. Ord&Sag.2005.20ff +2006.38ff.). _ fx: gøgle·fis, gøgle·kræmmer, gøgle·mikkel, gøgle·pung, gøgle·skank, gøgle·thomas. *AEsp.VO.

Ìgøgle	gøgle·krukke
Sidens top