gøde·rug

gøg

gødning

subst. _ (»´ing:) jøneµ Vends; gjyjneµ ØHanH; gjøneµ Ommers, MØJy; gjør·neµ $Vroue, Hards; geÛ·neñ $Tved; gjøÛneµ SØJy. _ genus: stof´neutr. el. mask./fk. (K 7.2).

[< rigsmål; spor. i Nørrejy]

= rigsm.; stedvis kun om kunstgødning. Dæ ska Jønneng te, hwes mæ wel te·nk å a·wl gåt = der skal gødning til, hvis man vil tænke (dvs. ønsker) at avle godt. Vends.

gøde·rug	gøg
Sidens top