gøde·ler
gødning| gøde·ler | gødning |
subst.
[< Çgøde; spor. i Midt- Syd- og Sønderjy; forældet]
= rug, som dyrkes på gødet jord (i sædskiftets tid). ¡göjªråw = Markens første Rugafgrøde efter Grønjordens Pløjning (og gødskning). $Fjolde. Om Efteraaret efter at Marken havde baaret Boghvede, fik den Gødning, og man saaede Rug deri, den saakaldte ¨Ágöj·råw. ØSønJy´S (DF.IX.118). Var Vejret klart Juledag, så betragtede man det som Tegn på, at man vilde få en god Gy·èrow; men var det mørkt anden Juledag, så blev andet Kærv Rug ikke god. Hards.
| gøde·ler | gødning |
| Sidens top | |