gæte·tid
gætte| gæte·tid | gætte |
verb. _ med sideformen gikle. _ (l/Ï K 4.8:) gi§tèl/gitèl (K 1.4) alm.; *gikkel Sall (SkiveU.). _ præt.: ´t
[< gætte; Sall og tilgrænsende områder af Fjends´N og Hards´NØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= gætte. Vi håj Oersprågslieg hælder Sang·lieg, vi gittelt Gå·rer _ imæld· te vi blöw føldt mæ gu¶e Mar å Drek¶ = vi havde ordsprogslege eller sanglege, vi gættede gåder, imens vi blev fyldt med god mad og drikke. TKrist.BT.42. Ka do saa tink dæ hwa han sejer? Ett de! Nej, de er heller ett nem aa gikkel = kan du så tænke dig, hvad han siger? ikke det! nej, det er heller ikke nemt at gætte. SkiveU. 12/3 1915.
| gæte·tid | gætte |
| Sidens top | |