Ìgæst

gæste´

Se også Ìgæst (subst., sms.led)

Çgæst

subst. _ gæst _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: gæ(÷)st/Ágæ(÷)st (K 1.8).

[Sønderjy´SV og ´S (± Angel), spor. i ´Ø; se kort]

Tæt afhjemlet

= gilde, gæstebud; især i forb. til gæst(s). væ·rt goµ· dæ jæn¶ haj ¡føsèlsªdaw, så sku di jo ha så·n fæst å så·nt gjæst såm vi ko¬t èt = hver gang der var en, der havde fødselsdag, så skulle de (dvs. man) jo have sådan fest og sådan gæst, som vi kaldte det. $Aventoft. vi ha· væt deær te ¡gæstès = vi har været på Besøg der (når der er inviteret). $Fjolde. næste Søndag skulle Pigen og hendes Forældre "til Gjæst" hos Brudgommen, for at see, om hans Ejendom ogsaa anstaaer dem. Feilb.FH.92. dæ komè fræmè te gæst = der kommer (inviterede) gæster på besøg (bemærk, at fremmed foretrækkes for Ìgæst). Tønder.

Ìgæst	gæste´
Sidens top