gænet
gængs| gænet | gængs |
subst. _ geµ·/geµ (K 1.3) alm. i Nørrejy; je÷µ Vends; også giµ·, gjɵ· Thy; gæµ· $Voldby; også giµi, gjæµi MØJy, Bjerre; gæµ·/Ágæµ(·) (el. tilsvarende med ´è´) SønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. MØJy, Bjerre (mht. sideformen på ´i), sideform $Voldby.
1) = forløb, skure [spor. afhjemlet] wi mo hå èr eñ¶ i æn å·n geµ· = vi må have det ind i en anden gænge, dvs. der må ske en forandring i fremgangsmåden. $Agger. (pigen ser gerne husbond og hans kone drage til bønnemøde) "Ja, maaske for at I kan have jer egen Gænge (gøre som I vil), naar vi drager af," snerrede Lisbeth. Elmgaard.SE.326.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bueformet træstykke under vugge, gyngestol el. lign.; mede under slæde [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] geµèr¨ kunne være lavet af tynde brædder eller flettet af halm, senere kurvefletning. $Vroue. Her sått min Mor og rør e Gæng’ ilav hun strøvt å sy = her sad min mor og rørte gængerne (dvs. bevægede vuggen med foden), mens hun stræbte (dvs. sled med) at sy. ThildeHansen.DV.11. dæ jæ·n je·ng å wogen er slÉt mi·r æn dæ na·n = den ene gænge af vuggen er slidt mere end den anden. AEsp.VO. Kanemeder ¨ kaldte vi "gjænger". Vi skal have Gænger under Slæden og saa skal de beslaaes hos Smeden. VandfuldH (Hards).
3) = gevind [spor. afhjemlet] E Gæµèr i è Skru· æ he¶l a¶slet = Gængerne i Skruen er helt bortslidt. HostrupD.II.1.227.
| gænet | gængs |
| Sidens top | |