Jysk Ordbog - gælde

gælde

verb. _ a) ældre former (næsten kun i betydning 1´2): jò·l Vends; gjå·¬ Han, NVJy, Hards, Djurs; Ágja·¬ $Felsted; ja·¬ $Fjolde. _ b) yngre former: (l/¬ K 4.6:) gjæ¬· alm.; gjÉ¬· NVJyÌ; gje¬· Sall, Fjends´N; jÉ·l Vends; gæ÷l $Læsø; gja¬·/gja¬ (K 1.3)Ç Him´V, Ommers, Fjends´S og MØJy; Ágja¬(·) spor. i ældre kilder fra SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; (for yngre former:) ´¶er (K 6.2) NVJy, MVJy´N; gjæ¬è HJørg.Als.37; jæ¬è $Fjolde. _ præt.: a) ældre former: (l/¬ K 4.6; vokal´ og længdeforhold som i inf.:) ´t alm.; ´è $NSamsø; jò·¬tj Vends; ja·¬t $Fjolde; *gulte Sall. _ b) yngre former: (l/¬ K 4.6; vokal´ og længdeforhold som i inf.:) ´t (gjæ¬·t, gæ¬·t, gja¬t etc.) alm.; jÉ÷¬tj Vends; (med samme vokal som i inf.:) gje¬§t etc. Vestjy (K 1.5); gjæ¬t, (ældre) gja¬t SønJy (K 1.5). _ ptc.: a) ældre former: udtales i alm. som præt. (se ovf.); jo¬èn $Fjolde; også gjo¬èn Als. _ b) yngre former: (l/¬ K 4.6; vokal som i inf. med tab af evt. længde:) ´t (gjæ¬t, gja¬t etc.) alm.È; ´¶t Ommers, Djurs, MØJy; jÉ¬¶tj Vends (vsa. jÉ÷¬tj); gjæ¬è Als.

\ Ìdog gjæ¬· $Agger; Çogså yngre gjæ¬·/gjæ¬; Èogså ældre gja¬t, *gjoldt spor. i SønJy.

[mht. vokalismen i de ældre former se MKrist.FS.130]

Næste betydning

1) = (tilbage)betale; gengælde [spor. i Him, på Mols og Samsø samt i ØSønJy; fortrinsvis i ældre kilder] UkSjy.ca.1700. hun vejede altid således, at der var "god vægt" ¨ Mål og vægt skulle efter hendes mening være rigelig, også når korn eller lånte fødevarer skulle "gjældes", det vil sige tilbageleveres. Kaufmann.MT.52. ¡så ær è ¡gjå·¬è = så er det gengældt (fx den ene Tjeneste med den anden). $NSamsø. (talemåde:) gjælden skal gjaldes (dvs. tilbagebetales), når Venskab skal holdes. Sønderjy´N. \ (overført) = tage under behandling [spor. i Vends] a ska jå·l dæ = (jeg skal) banke dig. $Hellum. haçj hå¿ da jæn¶ å le© å jå·l mæ (= han har da en at ligge og tumle med), om en, der brugte løse kvindfolk. $Hellum. pattegrise bo·©èr (jf. boge 3) å jå·lèr soen, når de dier (for at få mælken til at løbe til). $Hellum.

Forrige betydning - Næste betydning

2) = skylde [spor. i NVJy og MVJy; fortrinsvis i ældre kilder] Schade.ca.1820. Hurmane Pevernør¶er gjå·lt du mæ = hvor mange pebernødder skyldte du mig? (i legen »hjort´¡her). Hards (PKMadsen.Opt.).

Forrige betydning - Næste betydning

3) = koste [spor. i Vends, Thy, Fjends og MØJy] Lackmann.ca.1740. hu møj¶ ka æ kow¶ gjalld i daw¶ = hvor meget kan koen koste i dag? Østjy (Krist.JyA.T.VI.338). no, boode Kohn aa Høuder gjaller nød ¨ ka val Buun keer sæ en Kohn igjen = (nu, hvor både korn og kreaturer koster noget, kan bonden vel) komme lidt paa Fode igjen. Fjends (NBlich.VP.170). Hwa ska de gjæ¬ ? (= hvad skal det koste, for taberen); Spørgsmaal angaaende Væddemaal. Hards (PKMadsen.Opt.). så lÉ e jå¬ Én hal påt, hvÉm dÉ kome føst te Sujby = så lad det gælde en halv potte (øl), hvem der kommer først til Sundby. Grønb.Opt.217.

Forrige betydning - Næste betydning

4) = have værdi som; gøre det ud for; regnes for [spredt afhjemlet] en Regsdaalerseddel gjeldt knap naak for fi´r Skjelling, de kam jov a de, te Kongen, heller æ Stat ¨, haad spelt bankerot = en rigsdalerseddel gjaldt knap nok for fire skilling; det kom jo af det, at kongen, eller staten, havde spillet bankerot. PEJens.TD.16. wi mo ha èÛ skröwèn, så¿n at de gjæ¬¶èr nowèÛ = vi må have det skrevet (dvs. aftalen nedfældet på papir), så det gælder noget. $Tved. Manne o dem, dæ vil gjall faa no gromme nowe, æ somti di oll ringst = mange af de folk, der vil regnes for nogle dygtige, "farlige" nogen, er somme tider de allerringeste. PJæger.G.26. han swåer mæ et Grynt, dæ ska gjælld for en Tak = han svarer med et grynt, der skal gøre det ud for en tak. ABerntsen.GÆ.47. _ (spec.:) Niels Lidtwal haar edt Fadt med A’ter aa Koel, / som helles sku’ jelles for treij Mæjers Moel = N. L. har ædt fadet med ærter og kål, som ellers skulle tjene til tre middagsmåltider. Klastrup.KPM.25.

Forrige betydning - Næste betydning

5) = være rigtigt, betyde noget; komme an på [spredt afhjemlet] no ær èt jaw·n, de gjæ¬¶èr o tæj ¡ve = nu er det netop, (at) det er vigtigt at tage fat. $Darum. ska eÛ vær mæÛ¶è sam· ? _ å·, de gjÉ¬èr ej§t så nyw· = skal det være med det samme? _ åh, det betyder ikke så meget. $Lild. ¡så ¡gjæ¬§t èt jo ¡om¶, om æ ¡væ¿r blæw ¡gåt = så gjaldt det jo om, om vejret blev godt (til høsten). $Vodder. Nir i Swenhust jÉl¶ler´æ om å vær noe ste·l, for wò Grissen fø·st klò¶g æpå ham, wò der da rænt uk æ Fanens Spe¡takkel = nede i svinehuset gælder det om at være noget stille, for bliver grisene først klog på ham (dvs. opdager ham), bliver der da rent ud et fandens spektakel. AEsp.GG.22. di sky¶èr eµèn ¡uÛªgywtè, ne¶è de gjaÏ¶è bø¶nèn = de skyr ingen udgifter, når det gælder børnene. $Hundslund.

Forrige betydning

6) = du, have gyldighed; være tilladt; være skik og brug [spredt afhjemlet] de ¡gjæ¬¶er ¡e§t å ki·© i æ ¡kårt = det gælder ikke at kigge (dvs. hvis man kigger) i kortene. Hards. (det) gjeldt¶ dænd¶gång¶, te Fålk gi i¶ æ Bøj¶ i æ Mørk¶neng å kam hjem¶ ijen, te æ Klåk¶ wa ti¶ hælder sienest hal·ölde = det gjaldt dengang, at folk gik i byen i mørkningen og kom hjem igen, når klokken var ti eller senest halvelleve. TKrist.BT.62. (talemåde, med varianter:) å¬¶ knev¶èr gjæ¬¶èr, æ di guè, så gjæ¬¶èr di tåw¶ gaµ· = alle kneb gælder; er de gode, så gælder de to gange. SØJy (F.II.215).

gæld	gælding
Sidens top