fyr·hul

fyr·jern

fyring

subst. _ fy·reµ/fyj·reµ (K 2.0). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< fyre 1]

 Næste betydning

1) = det at fyre (i ovn etc.) [spor. i Østjy] End· ba·g Skuelståw·en war e bette mørk Rom¶ mæ Løng¶ å Tør¶re te Fy·reng i Kak¶keln = inde bag skolestuen var et lille mørkt rum med lyng og tørv til at fyre med i kakkelovnen. HJens.HDF.51.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = brændsel [spor. i Vends og Hards]

 Forrige betydning

3) = en omgang (prygl, skæld´ud, behandling etc.) [spredt i Vends, spor. i Thy og Hards´N] Føst fæk dej gammel Ann Katrin i Øverhaaling ¨ Saa fæk Soren Nikolaj i Fyjring = først fik den gamle An Katrine en overhaling; så fik Søren Nikolaj en omgang. Thise.NKS.16. lisom han tøws, de ka væ ve æ Tigj, saa ka han godt find o aa gigj æ Kown en Fyring = ligesom (dvs. alt efter som) han synes det kan være ved tiden, så kan han godt finde på at give konen en omgang. Hards´N. a ga gu¶lt i gu¶ fyring = jeg gav gulvet en god omgang (rengøring). Vends. è ¡hús ¡fÉk èn ¡fy·reµ = huset fik en oppudsning. $Torsted. Vi faar en "Fyring" ino (= vi får en omgang endnu), når man får en omgang vinter hen på foråret. Thy.

fyr·hul	fyr·jern
Sidens top