frydfrygt

fryde

verb. _ fry·Û NØJy, SØJy; fry· MØJy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; *fryrre SSamsø; fri·Ûer $Tved, NSamsø. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).

 Næste betydning

1) fryde sig (over noget) = rigsm. [< rigsmål; spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) fryde sig = trives, grønnes (om mark, korn) [jf. ODS. fryde 1, ØMO. fryde 2; spor. i NØJy, MØJy og Bjerre, desuden NSamsø] Marken frider sig, dvs. grønnes. NSamsø (FrJacobsen.ca.1860). å¬teµ¶ fry·è sæ (= alting fryder sig) i fint og grødefuldt Sommervejr. MØJy´S. fry·Û sæ siges om plantevæksten om foråret i mildt og fugtigt vejr. Bjerre.

frydfrygt
Sidens top