frugt·træfryd

fruse

verb. _ fru·s/Áfru·s (K 1.9). _ præs.: frus _ præt.: fru·st/Áfru·st (K 1.9). _ ptc.: fru¿st/fru·st (K 1.1).

[jf. norsk dialekt og svensk frusa; spor. i SønJy´SV]

= sprutte, strømme ud, bruse, skumme. de frus (siges) naar Fløden stiger op i Kjærnen (under kærningen). $Brarup (jf. Kok.DFspr.I.293). Law vi tåw e ¡Spunds ¡a¶ e ¡Øl·¡aµ·kèr, ¡fru·st e Øl ¡úr = Da vi tog Spundset af Ølankeret, spruttede Øllet ud. HostrupD.II.1.143. Øllet frus, skummer, når der kommer Rosiner i. $Aventoft. \ (spec.:) æ kat frus, dvs. hvæser. *$Aventoft.

frugt·træfryd
Sidens top