front¡spice
frossen·færdig| front¡spice | frossen·færdig |
adj. _ i alm. samme udtale som ptc. af »fryse; frøsèn, frÒsèn Vends´N og ´M; fròsèn $Læsø (i betydning 1 også frø·st); frow·st (i betydning 1), frowsèn (i betydning 2) $Voldby.
1) = rigsm. (stivnet pga. kulde). (talemåde med varianter:) Faa di udryu Svønn ær e Jour aalti fraassen = for de udrive (= dovne) svin er jorden altid frossen. NBlich.VP.169.
2) = forfrossen; kuldskær; ofte i forb. frossen af sig [Vends´N og ´M, Him´SØ, Thy´S og Hards´NV, spor. i øvrige NØJy og i Midtjy´Ø, desuden Hagerup.Angel.26; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Man kan blive så ¡frÒsèn som no·n frowèrªhuçj¶ = så forfrossen som nogen skødehund. JMJens.Vend.244. a wa saa frousen, a maat regtig / rest a Kuld aa Rejn = jeg var så forfrossen, at jeg rigtig (dvs. ligefrem) måtte ryste af kulde og regn. JPChrist.Gosd.4. _ (talemåde, muligvis med overført betydning, jf. ndf.:) En swolten å en frøjssen er nem køjssen = en sulten og forfrossen person er let at skræmme. SVJy. \ (overført) = forknyt; bleg af sig [spor. i ældre kilder fra Nørrejy] Blich.VI.142. HBrøchner.ca.1810. "Han er it (= ikke) saa frossen a sæ" (siges) om den, der ei er sky for Skrald; siges og om den, der gjør et godt Gilde. Horsens (NVDorph.1833). de ær eµèn frøsèn kå¿l (= det er ingen frossen karl), dvs. han er ikke bange af sig. $Darum.
| front¡spice | frossen·færdig |
| Sidens top | |