fro·kost
fromme| fro·kost | fromme |
adj. _ from¶ alm. (spor. også fråm¶); også fro¶mVends; også frå¿m $Hostrup. _ plur.: from·/from (K 1.3) alm.; fro÷m Vends; Áfråm· Åbenrå.
1) = gudfrygtig [spor. afhjemlet] han hæ¬èr from¶ mæ hans ø·rèr = han hælder gudfrygtigt med sine ører (dvs. holder hovedet på skrå). $Vroue. _ (talemåder:) han ær from¶ å hæl¶è, mæn mjest imæl· æ skiñ¶ å æ bæl¶è = han er from og hellig, men mest mellem skindet og bælgen, altså skinhellig. $Vroue. de gor olti u¿Û öw¶è Ûi from·, så· fan·, han röw¶ hans niès po¶ èÛ sæ¿m = det går altid ud over de fromme, sagde fanden, han rev sin næse på et søm. Ommers.
2) = fredelig; føjelig; skikkelig [spredt afhjemlet] I æ non fro÷m Bø¿n (= I er nogle fromme børn) _ i overført Betydning _ altsaa det modsatte af fromme Børn. Vends. de ¡så· han ¡nåk så ¡from¶ = det sagde han med en uskyldig mine. $Torsted. _ (talemåder:) så from¶ såm æn tij¶ os ræw·oµ· (= så from som en ti års ræveunge) er den, der lader uskyldig, men dog er rævesnedig. $Agger. Du ær så from som en kallhåål i beesvæjle = (ironisk:) du er så from som en kalvehale i bissevejr. Hards (Sgr.V.28).
| fro·kost | fromme |
| Sidens top | |