fritte·vornfrom

fro·kost

subst. _ 1.sms.led: fro¿´ (vsa. frow¶´ Vends, Læsø) alm.; frow¶´ Him, Ommers, Djurs, sideform i MØJy´NØ. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®gèst SØJy (Krist.JyF.IX.187); ´®©èst $Jelling, $Fanø.Ì _ genus: fem./fk. (K 7.2).

\ Ìog med sløring af stavelsesgrænsen: fro©¶èst $Ål.

 Næste betydning

1) = dagens første måltid om sommeren; frokost blev da spist før davre, der ellers normalt var første måltid; bestod i reglen af smørrebrød og øl/kaffe [spredt i Vestjy, spor. i Midtjy´SØ og SønJy´N; fortrinsvis i ældre kilder] Beboerne her nyde gemeenlig ¨ Frokost (bestående af) Smør og Brød, saasnart de ere opstandne dernæst Dovre oppaa Dagen. Nødskov.Thim.62. Frokost ¨ spises strax om Morgenen og bestaaer i Smørrebrød, koldt Øll og en Dram. Thy (ChrWinther.ca.1830). Huusmænd og Indsiddere paa Landet, som agere Muurmestre, Tømmermænd, Tækkemænd, Skrædere etc., skulle saasnart de komme af Sengen om Morgenen, have Frokost. For slige Gjæster fremsættes da Smør, Ost, Kjød etc., Øl og Brændevin ikke forglemt ¨ siden skulle de have Doure. Schade.59. Om Morgenen tidligt, før de tog afsted til Engene, spiste Slætkarle og Rivepiger Frokost: det var stegt Flæsk i Panden eller stegt Aal og stuvede Kartofler og bagefter kold Risengrød med varm ¨ Mælk. KThuborg.Harboøre.125.

 Forrige betydning

2) = mellemmåltid, der indtages senere på dagen ved særlige lejligheder (bryllup, begravelse, jul, nytår etc.); bestående af smørrebrød etc. [spredt i Nørrejy] (ved begravelse:) Først "skænkedes" (dvs. blev der skænket for) de ankomne (gæster), og saa tog Folk Plads omkring de velbesatte Borde for at spise Frokost. Paa disse stod ¨ store Fade med kogt Flæsk, røget Faarelaar, samt kogt Rulle´ og Kødpølse. AarbThisted.1918.26. (ved julegilde:) Kl. 3´4 (om natten) spistes Frokost. KThuborg.Harboøre.178. Ved Bryllupsgilder og lignende spiste Gæsterne Frokost om Morgenen før de tog hjem. Sylte, Kødmadsfad, Brændevin og Øl. Him. Om morgenen de to juledage og de to nyårsdage fik vi frokost i stedet for davre. Frokosten bestod af kogt saltmad _ svineribben og medisterpølse, som var braset op i panden og spistes med brød eller kage og rødbeder. MØJy (DF.X.39). (indledningen til »byderemse ved bryllup:) A ska hælsèn fræ Wolè Pièsèn å Gjatrèd Aisen, om i it væl kom å eÛ fråw¶kåst ve¶ Ûèm næjst fre·Ûa klåkèn ti¿ = jeg skal hilse fra Ole Pedersen og Gertrud Andersen, om I ikke vil komme og spise frokost hos dem næste fredag klokken ti. NPBjerreg.Ommers.52. \ bitte/lille frokost = frokost først på dagen ved et gilde [spor. i Nørrejy] Næste Dag (efter bryllup) kom de (dvs. gæsterne) igen; fik efterhånden som de kom "Lille Frokost" ¨ Frokosten var kold Bord. "Store Frokost" fik man ved Aftenstid _ den bestod af "Stie©" (= steg) og Sødsuppe. Hards. (om morgenen dagen efter et julegilde:) ¡så sku wi ¡en¶ å ¡ha de ¡hæ¿è ¡betè ¡fro¿kåst mæn ¡de wå ¡et ¡åntæn ¡smör¶è¡brø¿ å ¡øl ¨ å ¡så ¡ka·fè jo å ¡så ¡dan·st wi ¡wiÛ(è)r ¨ te ¡gåt ¡mæj·Ûè ¡så sku wi ha ¡stu¶è ¡fro¿kåst å da fæk wi så ¡wa¿r(è)m nö ¡kyÛ i ¡so¿s ¨ å ¡smör¶èªbrø¿Û = så skulle vi ind og have den her bitte frokost, men det var ikke andet end smørrebrød og øl _ og så kaffe jo; og så dansede vi videre til godt middag; så skulle vi have stor frokost, og da fik vi så varmt, noget kød i sovs og smørrebrød. Thy (DaDial.I.32).

fritte·vornfrom
Sidens top