Çfrittefritten

Se også Ìfritte (subst.), Çfritte (verb.)

Èfritte

verb. _ fret/fre÷t/fre§t (K 1.4) alm.; Áfret $Bov. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; fre§t hhv. fret Thy, $Lejrskov; (præt.) fre§t $Darum.

[spredt afhjemlet, men næppe meget brugt i dialekt]

= spørge nysgerrigt; udspørge; ofte i forb. fritte¡ud. Melsen.1811. a ¡pröwèt å ¡fre§t ham, mæn han få¡to·¬ ¡e§t = jeg prøvede at fritte ham, men han fortalte intet. Hards. Hons æ ¡de te? _ de æ te å slo i rÒw¶èn å dæm· dæ fretèr = hvad er det til? _ (afvisende svar:) det er til at slå i røven på dem, der spørger! $Børglum. fret åpå jeçj = udspörge en. $Tolstrup.

Çfrittefritten
Sidens top