Frits

Çfritte

Se også Çfritte (verb.), Èfritte (verb.)

Ìfritte

subst. _ fret /fre÷t/fre§t (K 1.4) alm. (spor. også frit); fret $Rise. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Rise, Sundeved og Als. _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. nedertysk frit(t), hollandsk fret; jf. Dialektstudier.V.102f.; spredt afhjemlet; syn.: frit·bor]

= vridbor. Becher.ca.1815. te en fre÷t bru©ès i·n sweµ¶ = til et vridbor bruges ikke (bor)sving. Vends. ¡öϪankerèt bløw ståkèn ¡an¶ mæ èn frit, ne¿è ¡öϪha·nèn wa sat i¿ = ølankeret blev stukket an med et vridbor, når ølhanen var sat i. $Hundslund. (talemåde:) Det stekker Peng i et, såj æ Mand, han kjøwt sæ en Fret = der stikker penge i det, sagde manden, han købte sig et vridbor. AarbHards.1930.119.

Frits	Çfritte
Sidens top