frem·sagn
frem·som| frem·sagn | frem·som |
adj. _ 2.sms.led: ´sæjèn alm.; ´sæjèñ $Darum.
[< sige x; jf. ØMO.; Midtjy (± Djurs og MVJy´N, men inkl. Him´S), spredt i Sydjy´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: frem·sagn, frem·talende, udsigende]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= villig, (vel) hurtig til at udtale sig; stor i munden, rapkæftet, næsvis; sludrevorn. han æ så framsejen, te dæ snår eet er anner, dæ kan fo en ower indfør = han er så fremsigende (dvs. fører sig så stærkt frem), at der snart ikke er andre, der kan få et ord indført. Hards. men de sku han it hai saae, faa no bløw Kwinfolken gal, aa hin Kai Pieste, dæ aalti æ saa framseien, wæn de hwi ui ou Øwnen aa maal ou sæ = men det skulle han ikke have sagt, for nu blev kvindfolkene vrede, og hende Karen Pedersdatter, der altid er så rapkæftet, vendte det hvide ud af øjnene og malede af sig (dvs. skældte ud). JAsbæk.L.27. han er nue framsæjen, han ku tænk sæ lidt beje om, inden han snakker = han er noget hurtig til at udtale sig; han kunne (godt) tænke sig lidt bedre om. MØJy.
| frem·sagn | frem·som |
| Sidens top | |