frem·rå
frem·sigende| frem·rå | frem·sigende |
adj. _ med sideformen frem·sagt (Samsø, desuden JVJens.). _ 2.sms.led: ´så·©èn/´så·©iñ (K 4.4) MØJy´N (undt. kyststriben), Ommers´S; ´sa©¶n MØJy´N (langs kysten), MolsH (Djurs), Him´Ø; ´saw¶n MØJy´SØ; ´saw¶è Samsø.
[jf. ØMO.; 2.sms.led ´sagn er formentlig ældre afledning af »sige x, jf. sagn x, bar·sagn; MØJy´Ø, Samsø, spor. i øvrige MØJy og Djurs samt i Him´Ø og Ommers´S; se kort; fortrinsvis i ældre kilder (mod ´V kun ældre); syn.: frem·sigende, frem·talende]
 |  Tæt afhjemlet |
= villig, (vel) hurtig til at udtale sig; stor i munden, rapkæftet, næsvis; sludrevorn. Det torde jeg ikke have sagt; men Maren er altid saa fremsagen. Ommers (OBork.1814). Da forældrene er temmelig gamle folk, som har forkælet deres stærkt beundrede søn, er han en lille selvklog og "framsågen tront" (= en dreng, der ikke er bange for at føre sig frem). Prip.Søften.135. a æ ¡spæçj¶t ªå¿, om haçj æ ¡lisè ¡framªsaw¶n no, som da haçj ¡saÛ¶ ve dæçj ¡stuè ¡go¿è = jeg er spændt på, om han er lige så stor i munden nu, som da han sad ved (dvs. ejede) den store gård. $Gosmer. Han wa aaltie saa framsavn ¨ om en der ¨ var slem til at udtale sig, uden det var særlig veloverlagt. MØJy. hoñ æ ¡framªsaw¶è = (hun er) lidt næsvis. $NSamsø. JVJens.HH.II.187 (og flere steder i forfatterskabet).
| frem·rå | frem·sigende |
| Sidens top | |