fremmed·stue
fremmen| fremmed·stue | fremmen |
adj., adv. _ med sideformen fremmel. _ (l/Ï K 4.8:) fram·lè, framèlè / Áfram(·)Ïè (K 1.9) alm.; også (ældre) ÁframèÏ Als, Sundeved, $Løjt, $Rise.
A. som adv.
1) = langt frem(me) (mht. placering) [spredt i Nord- og Vestjy, spor. i øvrige Jyll] nær mæ ska ste·k få tromsy·g, ska mæ pas æpå entj å ste·k få framle = når man skal stikke (en ko) for trommesyge, skal man passe på ikke at stikke for langt fremme. AEsp.VO.I.218. (faderens råd, da sønnen skal ind som soldat:) Og skull Du komm med i Krig og Slaw, saa vow Dig ett for framle, hvisom ett det behøwes (= så vov dig ikke for langt frem, hvis det ikke behøves). Frifelt.JÆ.302. Så swenger a mi Årmer æ bå¶g om mi Røkk, / såt mi Trææsko, dæn hywer, nå frammle = så svingede jeg armene bag om ryggen, satte min højre træsko lidt langt frem (og turde så fremsætte frieriet). PæØwles.JyVV.16. _ (overført, jf. betydning 5:) haçj kam wal framèlè mæ hans fram·fÉ¿èr = han kom vel fremmelig med sine fremfødder, dvs. han var næsvis og blev snibbet (= fik en over næsen) for det. $Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = snart. Hun laver fremmelig til barsel = hun er lige ved at skulle føde. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
B. som adj.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = langt fremme, godt med; tidligt på færde. Være fremmelig med sit Arbeid, med sin Drivning (= drift), dvs. være kommen langt afsted dermed. Vends (Melsen.1811). a blywer ett så framle mæ å so, som a war i Fjew¶er = jeg bliver ikke så tidlig (på den) med at så, som jeg var i fjor. Mols. Hu er lidt framle; hu har aalt / hint int Begravvelseshøtte holdt = hun er lidt tidlig på færde; hun har allerede holdt sin egen begravelsesfest. HLorenz.DGS.22. næe dæ ska edes, æ han jo altie grow framle = når der skal spises, er han jo altid godt med. SØJy. han æ ¡it så ¡framèlè (= han er ikke så langt fremme), ¨ om en, der ikke havde været saa længe i sin stilling. $Todbjerg. sist å¿r hå·j vi èn møj¶ fram·lè ¡fårªo¿r = sidste år havde vi et meget tidligt forår. $Vroue. de æ ¡fræmèlè ¡jo¿è ves a ¡ku¶èn de ¡kåm¶è ¡tièlè = det er (dvs. kaldes) fremmelig jord, hvis kornet kommer tidligt. $Ål. Det er og tildeels Skik at skaffe Tidslerne bort, naar de ere saa fremmelige (dvs. kommet så langt frem), at man kan rykke dem op eller skjære dem af med en Kniv. Schade.Mors.297. \ (spec.) = (gående) foran (om ur). får en sekèrhis sky¬¶ ær wo klå§k gja·n stæ¬t en ku¡ti¶èr får fram·lè = for en sikkerheds skyld er vor klokke gerne stillet et kvarter for fremmelig (= et kvarter foran). $Vroue. (talemåde, med spil på betydning 4 ndf.:) Framle Folk har framle Klokker = "vågne" folk har ure, der går foran. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tidligt udviklet; moden; dygtig (især om barn) [alm. nord for rigsgrænsen] de ær æ framèlè bå¿n, haj æ framèlè å hans òlèr = det er et fremmeligt Barn, han er fremmelig af hans Alder. Vends. (om ung barnepige:) så fram·lè hun ær, tör a gåt be¡trow¶ hiñ æ bö¿n = så moden hun er, tør jeg godt betro hende børnene. $Vroue. De æ hadde tråcht, te Stinnes Pæ han er kommen sånt te døjslen. Møje frammel hæ han jo olde væt = det er næsten trist, at Stinnes Per er kommet sådan til at dovne (i skolen); særlig dygtig har han jo aldrig været. HAlsinger. (JyTid. 7/10 1956). (om "klog kone":) hun sad læng’ og løst over ’et (dvs. "læste" over tandpinen), inden det hjalp, men hun var ellers li’saa framle til aa løes (= lige så dygtig til at "læse") som til aa skjæld ud. MylErich.JH.482. \ (også) = med i tiden, med på noderne, moderne [spor. i samme område] Folk der uur war slet ett hwerken mowwerens eller framle o nowwer Måårer = folk derude (vestpå) var hverken med på moden eller med i tiden på nogen måder. SStef.Av.33. Ålt for månne er for frammel. / Lad voss hoeld voss ved det gammel = alt for mange er for moderne; lad os holde os til det gamle. MartinNHansen.JT.37.
5) = fremfusende; næsvis [spredt i Vends og på Als og Sundeved, spor. i øvrige Jyll] Bøer er altfor fremle no, aa en er nøj te æ aa nies dem aa en Gaang imell, nær de blywer altfor katnakked = børn er alt for fremmelige (dvs. fører sig alt for kraftigt frem) nu, og man er nødt til at næse dem af (dvs. give dem en over næsen) en gang imellem, når de bliver alt for stortalende. SkiveU. 19/2 1915. han æ let Álåwlè ÁframèÏ i e ªmoñ = (han er) lovlig langt fremme (i munden; dvs. vel rapkæftet). $Rise.
| fremmed·stue | fremmen |
| Sidens top | |