fremme
fremmed·klæder| fremme | fremmed·klæder |
adj. _ fræmè/fræmèÛ/fræmèt/fræmèr (K 6.1) alm. i Nørrejy; fræmè SVJy (i ´S vsa. fræmèt); fræmè(r)/Áfræmè(r) (K 1.9) Sønderjy (dog fræmèt/Áfræmèt ´NØ).
1) = rigsm. næer dæ wa mie å bestell end di sjel kund øwe, fæk di et fremmet Mennesk te å hjelp dem = når der var mere at bestille, end de selv kunne klare, fik de en fremmed (uden for husstanden) til at hjælpe dem. SØJy. huèr ær dæn hæ¿r fræmè mañ¶ fræ¿ = hvor er den her fremmede mand fra? kan man spørge den ukendte. $Vroue. (talemåde:) FrÉme ma smagÉ bÉjst = fremmed mad smager bedst. Grønb.Opt.246. \ (spec.:) fremmed sol = bisol [Vends´SV, Him´V; spor. i øvrige Vends (±N), Him´Ø, Ommers´V og Fjends´Ø; se kort; syn.: Çgalle 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Den stærkt lysende plet ved siden af solen kalder vi "en fremmed sol", som varsler stærk vejrforandring. Him. Ved fremmed sol skulde fiskerne ha to ankere for en kaag (= fladbundet robåd). Altsaa for haarde kastevinde. Vends´S.
Forrige betydning - Næste betydning
2) fremmed for = tilbageholdende overfor; uvidende om; uberørt af [spor. i MØJy, Sydjy og ØSønJy´N] no må do e§t vær fræmèt, do ska væ·r som hjæm· (= nu må du ikke være genert, du skal være som hjemme), høflig indbydelse til gæster. SØJy. hañ lò¿è så fræmèt = han lader så fremmed (om den, der anstiller sig ganske uvidende om noget slemt, han har været med til at gøre). MØJy. Do sto¿è så fræmèt, såm de kam dej å¬è ve = du står så uberørt, som om det ikke kom dig ved. $Lejrskov. \ komme fremmed til sig selv = være tibageholdende, genert under besøg hos andre [spor. i Nord- og Østjy] Schade.130. no mo do ¡et ¡seÛ· å kom· ¡fræmèÛ te dæ ¡sjæ϶; ¡snak ¡no! = nu må du ikke sidde og komme som gæst hos dig selv; snak nu! $Tved.
3) anvendt som subst.
3.1) = udefra kommende; gæst [spredt afhjemlet] Min Farfader var en Fremmed ´ saadan kaldte vi alle, der ikke var født paa Øen (dvs. Fanø). ASørensen.VH.6. baade Gilde og Selskab lyder lidt stort, og man siger hellere, at man har fremmede (hå fræmè). Vends´NV. de knijber mæ sængeplas, så snår dær kommer leggen fræmme = det kniber med sengeplads, så snart der kommer liggende fremmede (dvs. overnattende gæster). ØHanH. wi hår haÛ ¡sto·e ¡fræmèÛ i ¡da = vi havde fine gæster i dag. $Tved. _ (i mange talemåder, fx:) ta te båñ¶èn, I fræmèt, få diè le©è klompèrèn = tag til bunds (i suppen), I gæster, for der ligger bollerne. Østjy (F.). væn è kåkèÁhy·mèñ gaÏ, så fæ·è vi Áfræmèt = når kokke¡hymanden (dvs. hanen) galer, så får vi gæster. $Øsby. Fesk a Fræmet lowte gjæn dæn tri Daw = fisk og fremmede lugter gerne den tredje dag. MØJy. \ til fremmed(e) = på besøg [spor. på Als] vi vå dæ te Áfræmè = vi var der på besøg. Als.
3.2) (overført) = lus [spredt i Østjy og Sønderjy, spor. i Vestjy] så pe·©èÛ wi feµèr å dæm (= så pegede vi fingre ad dem), dær haÛ "fot fræmèÛ", (dvs.) de børn, der havde fået lus. $Tved.
3.3) (overført) = menstruation [spor. afhjemlet] En "sygdom", der ikke taltes højt om og ofte under mærkelige dæknavne, f. eks.: hun hå(r) fåt fræmèr = hun har fået fremmede. $Vroue.
| fremme | fremmed·klæder |
| Sidens top | |