frejligÌfrem

frelse

verb. _ (l/Ï K 4.6:) fræl·s/fræ÷ls (K 1.7). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fræl¶s $Voldby; fræ϶s $Jelling. _ præt.: ´t _ ptc.: fræl¶st/fræ϶st (K 4.6) alm.; også frælst Vends´V, NVJy, NØJy´N.

 Næste betydning

1) = rigsm. (især i religiøs betydning) [Nørrejy, spor. i VSønJy] no er Karen åsse blÒw¶wen fræl¶st = nu er Karen også blevet frelst (dvs. omvendt). AEsp.VO.

 Forrige betydning

2) som udråb i legen skjul [spor. i Syd- og Sønderjy] Den der skal finde står ved en dør; han skal putte sit ansigt og tælle til tyve, mens de andre podter sig (dvs. skjuler sig); ser han en, klapper han på Døren og siger: klabbet: N.N. ud. Kan en af de andre ¨ løbe hen og slå på døren og sige: frels mæ sjel o ålt di andre (= frels mig selv og alle de andre), så starter legen forfra igen. Sønderjy´V. naar der "leges Staa" (Tagfat), skal den, der fanges, blive staaende, men kan "frelses" af de andre. $Vodder.

frejligÌfrem
Sidens top