frahånds·vending
frakke| frahånds·vending | frakke |
adj. _ med sideformerne frag, frakket, frakkelig. _ *fraeg (med neutr. *fragt), *frak, frakè SSamsø; (l/Ï K 4.8:) frakÏè NSamsø, $Voldby.
[vist sammenblanding af gammeldansk frag (= fremmelig) og frak (= rask, sideform til frank); jf. svensk og norsk dialekt frak hhv. frack, frakk; beslægtet med frakkes; spor. i ældre kilder fra anførte steder (men mere udbredt i ømålene, jf. ØMO. frag, frak, fragelig); syn.: fragtelig]
(især om barn) = som trives vel; dygtig. frakket = fremmelig, stærk, især i Væxt. SSamsø (Hansteen.ca.1825). Vi haah i lille Dræng, dæ æ saa fragge = (vi har en lille dreng, der er så) fremmelig. Samsø. _ (i videre betydning:) Men de waa·t læng·, æn Folk bløw saa fraklæ, te ri fæk Maskinæ aal· = men det varede længe, inden folk kom så meget med (?), at de alle fik maskiner. $Voldby.
| frahånds·vending | frakke |
| Sidens top | |