Ìfrådefråde·hat

Se også Ìfråde (subst.)

Çfråde

verb. _ fråj·/fråj (K 1.3) NØJy (også fröj, *frøj), Djurs, MØJy (vsa. yngre fro·(j)); fro·j $Agerskov, $Hostrup; fro·Û $Torsted, $Darum; fro· Sall; fro·© ældre form i Bjerre. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. (i Him´SV dog ptc. ´¶et); ´t $Vorning, $Houlbjerg, $Todbjerg, (med ptc. ´¶t) VLisbjergH (MØJy); fråj· hhv. fråj¶ VoerH (MØJy); også fråÛ· hhv. fråÛ¶ Bjerre.

 Næste betydning

1) = skumme om munden [vist < rigsmål, jf. mere rigsmålspåvirket udtale end Ìfråde; spredt i Østjy] Man kan sige om en syg ko, at den staar aa savler aa frøjer. Him.

 Forrige betydning

2) = skumme (om mælk, øl, sæbe etc.) [spredt i ældre kilder fra MØJy, NSamsø og Bjerre, spor. i ældre kilder fra SønJy, desuden $Darum] mælk, der skummer, de fråjè (= det fråder). MØJy. de ¡fråjè ¡gåt = skummer godt (om Sæbe). $Houlbjerg. \ (med passiv form:) Skal vi have stærkt øl, kommer vi lidt rosiner i, så fros èt = skummer det. *VSønJy.

Ìfrådefråde·hat
Sidens top