frø·ægÇfråde

Se også Çfråde (verb.)

Ìfråde

subst. _ med sideformen frås (to optegnelser fra Sall, i betydning 1). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ genus: stof´neutr. alm.; stof´plur. SVJy, $Erslev, $Agger (se note 1 og 4); også (yngre) fk. (ved påvirkning fra rigsmål). _ afvigende bf.: ´¶et (K 6.1) $Havbro, $NSamsø, $Tved, $Skannerup.

\ Ìdog fröj· HundborgH, fråjèr (plur.) $Agger, fro·èr (plur.) $Erslev; Çogså ofte fröj, *frøj NØJy; Èdog fråj· Ommers´V, $Voldby, $Todbjerg; også (allerede i ældre kilder) fro· MØJy´SV; også (yngre) frå·Û/frå·j/frå· (K 4.1) MØJy og Djurs; ¢yngre fro·Û/fro·(è)/fro·r (K 4.1); i ældre kilder fra SVJy oftest stof´plur. fro·èr; en enkelt kilde i SØJy har *frogg (jf. Çfråde); £også *frøj spor. i ´N; Àogså *frøj spor. i ´N og ´M; yngre også frå·; Îspor. også *frøj, yngre frå·

[1639: (stof´plur.) fror, froer (SkastTingb.146+149); former med kort vokal (i Østjy) viser formentlig tilbage til en gammeldansk enstavelsesform frod; sideformen frås skyldes vel sammenblanding med prås x]

 Næste betydning

1) = skum om munden på dyr el. menneske (pga. overanstrengelse, raseri etc.) [alm. (dog ikke optegnet fra SSlesv, Læsø og Rømø, og nord for Limfjorden sj. i ældre kilder); syn.: sjab x, slavver x] (den angribende hær kom styrtende) mæ Froj¶e stenj·ten lånjt hæn som næ¶r en Hel·mes skommer fræ Bjesle = med fråden sprøjtende langt bort som når en gammel hest skummer fra bidslet. HimmerlKjær.1942.233. er Fraas stor ud aa æ Hals a ham = fråden står ham ud af halsen. RøddingH. \ hugge fråde = have fråde om munden (af raseri) [1639: tygge fråde (SkastTingb.146+149); spor. i ældre kilder fra Østjy´M] Saa gall wa Fannen, te han hogg Fraaj = så gal var fanden, at han frådede. PJæger.B.35.

 Forrige betydning

2) = skum på mælk, øl, vand etc. [spredt i ældre kilder fra Midtjy´S, Sydjy og SønJy] (råd mod hudsygdom:) Voodgiør (= væd, fugt) »Rosen ofte med Fraade af nymalket Melk og læg hvergang en Klud paa som er gjennemblødt i Melkefrode. HPHansen.KFV.191. Di ryw·er mæ bå·de Ræ¶ å Så¶n / å skyl·ler Fro·er åp po æ Strå¶n = de (bølgerne på en dag med blæst) river med både tang og sand og skyller skum op på stranden. Skyum.V.13. væn de gøsèt, kåm dæ Áfro·j Áowènªå = når det (dvs. øllet) gærede, kom der skum ovenpå. $Rise.

frø·ægÇfråde
Sidens top