for¡undrings·stol

foru¡rette

for¡uret

ptc.

[< Àfor´; 2.led af uvis opr.]

Forvoret = forslæbt, have arbeidet over Evne. *Randers´egnen (AnonymÌ°.ca.1825). Han hår foruret sæ = har overanstrængt sig. *MØJy (Krist.JyA.T.VI.332).

for¡undrings·stol	foru¡rette
Sidens top