for·unden
for¡undrings·stol| for·unden | for¡undrings·stol |
subst. _ 2.led: (n/ñ K 4.4; »´ing:) ´¡oñ¶(è)reµ alm.; ´¡åj¶(è)reµ/´¡åçj¶(è)reµ (K 4.4) Vends; ´¡oçjèrèµ $Gosmer; *´vunring ØSønJy´S. _ plur.: (i særlig anvendelse, jf. citat) ´¡åj¶èrèµèr $Lild.
[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i ØSønJy]
= rigsm.; hyppigst i forb. falde i for¡undring (= falde i staver). _ (spec., til den, der sidder på »for¡undrings·stol:) Stuèr fòråj¶èrèµèr å smo¿ fòråj¶èrèµèr; mij¶n ær ænda Û¶æn støst ¨ = store forundringer og små forundringer; min er endda den største. Kvolsgaard.L.143.
| for·unden | for¡undrings·stol |
| Sidens top | |