for¡tryde
for·træ| for¡tryde | for·træ |
adj. _ 2.led: ´¡trøt, *´tryt alm.; *´trot Bjerre; *´trøjt Flensborg´egnen; (formentlig ved sammenblanding med for¡trudt:) også ´trÒt´ spor. i Vends´S; også ´tröt´ spor. i Han.
[< trykke x; Vends, Han´Ø, spredt i Han´V, Thy (± Thyholm), Him (±SØ) samt Fjends´N, spor. i øvrige Jyll (± SSlesv); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= nedtrykt, ked af det; forknyt; forkuet. Jenses lille spids’ Ansigt skinned ow Lyksalehied, _ hejsen ku han si fotrot nok ud (= ellers plejede han at se nok så nedtrykt ud). KrJens.JF.65. "Gud hjælp jer!" hælst hun aaltid / te Folk ved Møll som Maaltid, / mjest den, hun tyt fortryt = "Gud hjælpe jer!" hilste hun altid til folk ved mølle (såvel) som ved måltid, mest (til) den hun syntes så nedtrykt ud. Aakj.UA.94. Maj va saa faatrøt aa saa faatommelt, de a tur entj læ ham go jenne hjem = manden var så forknyt og så fortumlet (ved at være nær ved at drukne under et tyvetogt), at jeg ikke turde lade ham gå alene hjem. CJRLund.TN.24. i sølle få¡trøt huwsmaj uw frå hi·n (= en sølle fortrykt husmand ude fra heden), trykket af omstændighederne. AEsp.VO.
| for¡tryde | for·træ |
| Sidens top | |