for¡trukket
for¡trykt| for¡trukket | for¡trykt |
verb. _ 2.led: ´¡try·Û/´¡try·r/´¡try·è/´¡try· (K 4.1) alm.; ´¡tryj· VendsÌ, $Læsø; ´¡try· MØJy (K 4.1); ´¡tri· Mols; ´¡tri¿ NSamsø; ´¡tryj¶ SSamsø; ´Átry·è alm. i TonalOmr (K 1.9); ´Átry· Als; ´¡tryt Fjolde (Lyngby.Opt.). _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, MVJyÇ, $Vorning; ´¶er (K 6.2) Vends, Læsø, størstedelen af MØJyÈ og Djurs; ´¡try· $Todbjerg; (med vokalforkortelse og stødoverførsel til efterflg. konsonant:) ´¡tryÛ¶è(r) Him, Ommers´Ø, HadsH (MØJy), SyJy; ´¡tryr¶è SønJy¢ (dog ´¡tryrè TonalOmr); ´¡tryÛèr Fjolde (Lyngby.Opt.). _ præt.: ´¡trø¿Û/´¡trø¿r/´¡trø¿è/´¡trø¿/´¡trø¿j (K 4.1) alm.; ´¡trÒ¿ Vends; ´¡tre¿Û $Tved; ´¡tre¿ NSamsø; ´¡try¿è SSamsø; ´¡try· Als; ´¡try·è SSlesv; ´¡trø·è øvrige TonalOmr.; (med svag bøjning:) også ´¡trÒ§t NVJy; ´¡trö§t $Agger. _ ptc.: »kort (med note); også *´trøjèn spredt i Vest- og Sydjy, spor. i Østjy´M (rimeligvis ældre form, jf. for¡trodden).
\ Ìstedvis med længdetab: ´¡tryj; Çdog også optegnet med stød: ´¡tryr¶èr Sall (Lyngby.Opt.); È(spec.:) ´¡try¿y $Houlbjerg (jf. K 4.9); ¢vsa. ´¡tryr¶ VSønJy; £spor. også optegnet ´¡tröt (fx $Agerskov og $Hostrup).
1) = rigsm. fæk hind gø han it, å de hæ han vøl å nåk fåtråt månne Gang = fik hende (til kone) gjorde han ikke, og det har han vel nok også fortrudt mange gange. HAlsinger. (JyTid. 13/9 1953). _ (talemåder, med varianter:) dæñ¶, dæ gywtè sæ fo pæµ·, fåtryj·Ûèr èr i æ læµ· = den der gifter sig for penge, fortryder det i længden. $Agger. dæsom di gyvter dem foer en Goor, de fortryder di innen Oor = hvis de gifter sig for en gård, det fortryder de inden et år (er gået). Schade.68. hastè be¡tæñt å haste få¡tröt = hastigt betænkt (dvs. besluttet) og (derfor også) hastigt fortrudt. Skautrup.H.II.122. ¡mañdèsªfløt ær snå¿r får¡tröt = mandagsflytning er snart fortrudt (mandag er alt i alt en uheldig startdag). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (upersonligt:) det for¡tryder mig = jeg er ked af, det gør mig ondt [spor. i ældre kilder fra Sønderjy´M og ´S] de få¡try·è mæ væn æ ¡se·è ham = det fortryder mig (dvs. jeg er ked af det, det gør mig ondt), når jeg ser ham. $Bov. Hvodanne de sen gik vie, de ve’r æ it; men æ foglemmer e’ åller, og de’ fortryrre mæ indno for e Skrerekun og fo den Kaffe æ it fek = hvordan det siden fortsatte, det ved jeg ikke; men jeg glemmer det aldrig, og det gør mig endnu ked af det for skrædderkonen og for den kaffe, jeg ikke fik. AlmNordslesv.1876 (genoptrykt i SJyMSkr.1933´34.14).
3) for¡tryde på = have noget imod, være ked el. træt af (en andens handling) [vel < ældre dansk, jf. ODS.; spor. i ældre kilder fra Øst- og Sønderjy] Men de æ no’t faa den Ting, te A faatryddæ paa, / te Folk gjø Staas i Gaaden aa I æ nød gjor aa = men det er nu ikke, fordi jeg har noget imod, at folk gør stads i gaden og I (soldater hjemvendte fra krigen) bliver feteret. Jylland.1891.211. "Ja, nu kan a ikke lære mere her" siger han (dvs. smedesvenden ), "nu vil a til en anden (mester)." _ "Det fortryder a ikke paa" (= det har jeg intet imod), siger Smeden, "hvad skylder a dig?". Vends (Krist.BK.II.17).
| for¡trukket | for¡trykt |
| Sidens top | |
}){kind=link}