for¡styrrelse
for¡stærke| for¡styrrelse | for¡stærke |
adj. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡stør¶èt, ´¡styr¶èt, ´¡ster¶èÛ (med samme vokal som for¡styrre) Nørrejy.
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= forvirret; rundt på gulvet; konfus. Di blöw hi¶lt få¡større da di hö·t om Uløkken = de tabte helt fatningen, da de hørte om ulykken. Vends. hañ so uw¶Û såm æn fostyr¶èÛ stodæñtèr = han så ud som en forstyrret student, som en halvtåbelig. $Agger.
| for¡styrrelse | for¡stærke |
| Sidens top | |