for¡styrret

for·støtte

for¡stærke

verb. _ 2.led: ´¡stærk/´¡stæ÷rk/´¡stær§k (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spor. i Nord- og Midtjy]

= rigsm. _ (i ed.:) Saa skal han den Uhn (= den onde) forstærk’ mæ faa hans Rad brækket. ThøgLars.T.37.

for¡styrret	for·støtte
Sidens top