for¡smædeligfor¡små

for·smække

subst. _ med sideformen forre·smæk. _ afvigende 1.sms.led: Áfårè´ $Rise.

[< smække x]

 Næste betydning

1) = forstykke på arbejdsvogn. ¡får¡smækèn å ¡ba©¡smækèn wè sat ¡te mæ i ¡pi¿© i ¡bå·j dèr jik ¡ni¿r i ¡sær¶e ¨ å ¡så wè dær èn ¡ja·n¡ståµ¶ dèr jik ¡ej¶ i ¡sij·ªstøtjèrn å i¡jæm¶l a ¡ja¿n (der var) slawè ¡på ¡å·p we Ûe ¡å·wèst = forsmækken og bagsmækken var sat til (dvs. på plads) med en pig i bunden, der gik ned i sædderet (dvs. vognbunden), og så var der en jernstang, der gik ind i sidestykkerne og igennem et jern, der var slået på oppe ved det øverste (dvs. et jernbeslag øverst på for´ og bagsmækken). Vends. På stadsvognen sad ¡foªsmæk o (= og) ¡ba©ªsmæk fast. $Fanø. (når hestene ikke vil lystre hverken tømme el. pisk) æ kuskèn glaÛ ve å ka stæm· fæÛ¶èrèn imoÛ èn soli¿Û ¡fårªsmæk te hañ ªi¡jæn hå majt öwè ¡hej¶stèrn = er kusken glad for at kunne stemme fødderne imod en solid forsmække, til han igen har magt over hestene. $Hundslund. \ (også) = opretstående bræt el. lign. forrest på trillebør. æ fårsmæk, Forsmækken paa Klynebaare (= trillebør til tørv). *$Vodder. (når man kørte æltet tørvedynd på trillebør hen til tørveformene) så haj Ûi bå·Ûè si·fi¶èl å fårsmæk = så havde de (dvs. trillebørene) både »sidefjæl og forsmække. *NPBjerreg.ÅOmmers.52.

 Forrige betydning

2) = forstykke i gammeldags »klapbukser [spor. i Nørrejy] Den saakaldte "Forsmække" (på knæbukserne) holdtes oppe med fire Knapper af Størrelse som en Daler. LSJespers.Starup.193.

for¡smædeligfor¡små
Sidens top