for·smag
for·smække| for·smag | for·smække |
adj. _ (Û/r/j/mv. K 4.1:) få¡smÉ¿(è)lè Vends (F.IV.156); får¡smæ¿rlè $Vroue; *fosmæÛ¶ele $Havbro; få¡smæÛ¶lè $Ål; *fåsmæjele MØJy; *faasmeddele Blich.EB.4.
[spor. i Nørrejy]
= skændig, skammelig. "No blywwer han nok ifræ Daeren" _ Saah den faasmeddele Kwinn = nu bliver han nok fra døren, sagde den forsmædelige kvinde (dvs. moderen, efter at hun havde bevirket datterens død ved stejlt at afvise hendes kæreste). Blich.EB.4.
| for·smag | for·smække |
| Sidens top | |