for¡slæng
Ìfor¡slå| for¡slæng | Ìfor¡slå |
subst.
[< £for´ 1´2; spor. i SVJy´S og VSønJy]
= den, der går forrest og sætter tempoet under høslæt. Friheden (til at skærpe leen efter behov) varede kun til Forslætteren gjorde Tegn, saa maatte enhver (af slætkarlene) være i Takt, og hugge til paa samme Tid. Frifelt&Kragelund.SH.85. Forsletteren maatte holde Tungen lige i Munden (dvs. holde retningen, så man ikke kom ind på nabo´englodden). SJyMSkr.1948.83.
| for¡slæng | Ìfor¡slå |
| Sidens top | |