Ìfor¡slå
for·slåer| Ìfor¡slå | for·slåer |
Se også Ìfor¡slå (verb.)
verb.
[< slå x]
_ kun i flg. forb.: for¡slå sig = slå sig meget, blive forslået [< Àfor´ 2; spor. i Vends og Vestjy] æ bå¿n får¡slú sæ sö¿n ve¶ å fa¬ ni¶èr fræ æ wow¶n = barnet slog sig sådan (dvs. rigtig meget) ved at falde ned fra vognen. $Vroue.
| Ìfor¡slå | for·slåer |
| Sidens top | |