forre(´)
for·red| forre(´) | for·red |
subst. _ med sideformen forre·reb (spor. i SønJy). _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡for®reb ($Lild, SVJy, Sall (F.)).
[1637: (plur.:) forrebe (SkastTingb.106); alm. (dog kun spor. i NVJy og MVJy); syn.: svøbe·reb]
= reb, hvormed forreste ende af »læssetræet fastgøres til høstvognen ved hjemkørsel af hø el. korn; jf. Frifelt&Kragelund.SH.37 (med ill.). Pi©èrn læ·st, å kå·lèn sku fli hyj¶èÛ op; ¨ (når vognen var læsset) så ku kå¿lèn fli st嵶 op te heñèr, å hon hò¬t så framèræñ· o¶ èn ni¶èr te ham, mæns hañ sòt fòr·rèb èpo, å sij·n klæmt hon èn ni¶èr i læs, mæns hañ fÉk ba©èrèb stokèn i blòkèn å fek st嵶èn gòt sorèÛ ni¶èr = pigerne læssede, og karlene skulle række høet op; så kunne karlen række stang(en) (dvs. »læssestangen) op til hende, og hun holdt så forende(n) af den ned til ham, mens han satte forrebet på, og siden klemte hun den ned i læs(set), mens han fik bagrebet stukket i blokken (jf. blok 6) og fik stangen surret godt ned. Kvolsgaard.L.48. Til Bunden af Vognens Forende var fastgjort et dobbelt Reb, "æ Faarre". Dette vikledes om Fortræets Hals, idet Pigen bøjede Læssetræets Forende lidt nedad. Raunkj.VH.43. AarbViborg.1930.86.
| forre(´) | for·red |
| Sidens top | |