for¡rakt
forre(´)| for¡rakt | forre(´) |
verb. _ 2.led: ´¡rask alm.; ´¡ra÷sk Vends; ´¡ra·sk Thy. _ bøjning.: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< middelnedertysk vorraschen (= forhaste; via senere betydningsskred, jf. ODS. forraske 3.2); Vends (±SV), Læsø, spredt i Thy´N, NØJy (±SV) og SVJy (±Ø), spor. i øvrige Midtjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= forfordele; snyde; narre; gøre uret. nær do foo¶r de stu·r støk ka·g, blywer do entj få¡raske = når du får det store stykke kage, bliver du ikke snydt. AEsp.VO. Do skal intj blyw få¡raskæ, nɶ do skal ha dej Arræ = du skal ikke blive forfordelt, når du skal have din arv. Vends. han fo¡ra·skèr ¡eµèn mæ hans ¡guè ¡wi¬i = han snyder ingen med (sin gode) vilje. $Torsted. der waar boede den jenn o den anden, der tow saa rigele den føst Gaang, te di ett bløw forrasket, hwis di ett haad faat mier sinn = der var både den ene og den anden, der tog så rigeligt den første gang, at de ikke blev snydt, hvis de ikke fik (egl. havde fået) mere siden. KJKrist.P.56.
| for¡rakt | forre(´) |
| Sidens top | |