for¡mereform·grød

formet

subst. _ med sideformerne formak, forming. _ *foerhemmet EPont.DS.74; Áfor(·)mèt, Áfår(·)mèt Als og Sundeved (vsa. ´mot), Angel, $Bov; også *fålmèt Als; fu·rmèt, fur·mèt Fjolde; for·mak, ´mèk VSønJy (i ´S også ´mok, ´måk), spor. i SVJy´S; *foerhemming Ribe (TerpagerÌ.ca.1700); også får·mèµ, for·mèµ spredt i VSønJy´N, spor. i SVJy´S; *foerom Ribe (TerpagerÇ.ca.1700); *foermang Mandø (HBruun.1807); *formang HvidingH (Fog.ca.1808); *forremong RibeAmt.1950.418. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk foderhemd (= foret trøje); sideformerne kan ikke umiddelbart forklares; VSønJy, Sundeved, Als, SSlesv, spor. i SVJy´S og i øvrige Sønderjy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]

Tæt afhjemlet

= trøje, som mænd bar over skjorten; trøje el. bluse til kvinde; jf. EAnders.DBK.438f.+180f. Foerhemming ¨ Er den klædning, som mand haver oven over livet, oc mand ellers kalder Nattetröje, Uldenskiört, som mandfolkene bruger. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). Undertrøje, "basseronne" eller "forremak", havde form som en skjorte, men var kortere. Den sad over den egentlige skjorte og under _ sjældent over _ vesten. Om vinteren var basseronnen af mørkt, ternet vadmel, "uldentavl", om sommeren af stribet bomuld. Det var denne sidste, der undertiden kaldtes "forremok" eller "forremong", senere overskjorte. EAnders.DBK.455. endnu saa man Kvinder med Formet (Liv) og Skjørt: Overdelen var ikke fast ved Skørtet; men der var en lang kruset Strimmel syet ved, som kaldtes æ Skob, og det var saaledes, at e Formet ¨ kunde trækkes af, og vedkommende kunde da gaa i Særkeærmer. Ussing.Als.92. Formet til Kvinder lavedes af Átrötlæt = Tryktlærred. Den var foret og med èt skø·e ¡veªrøµkè = et Skød rynket til. $Bov.

for¡mereform·grød
Sidens top