for¡mene | formet |
verb. _ 2.led: ´¡mièr/´me·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
1) = rigsm. (yngle) [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
2) = forøge [spor. afhjemlet] (talemåder:) Søj¶no·l å Knyw·, di ska Kjær·lighej¶r fådryw·; mæn Kna§peno·l å Skejer, di ska Kjerlighej¶r fåmej·r = synåle og knive, de skal kærlighed fordrive; men knappenåle og skeer, de skal kærlighed formere. Hards. Dem, der betaler djer Gjæld, formierer djer Bue = dem, der betaler deres gæld, formerer deres bo. AarbHards.1930.117.
for¡mene | formet |
| Sidens top | |