for¡lisse
for¡loren| for¡lisse | for¡loren |
adv. _ med sideformen for¡loddelst. _ 2.led: ´¡lør¶èst NØDjurs; ´¡lå·Ûèst Mols; skrevet *´laadelst, *´løddelst; muligvis fejlskrevet *´lor(ri)s (se ndf.).
[vel beslægtet med lollandsk løddes (= få til lod, tilfalde én; i kraft af skæbnen), jf. ØMO.; formen på ´lst skyldes muligvis påvirkning fra rigsmål for¡medelst; spredt på NØDjurs og SDjurs (± Anholt); forældet]
= især; især fordi. folors = i sær. Mols (EGBegtrup.1763). Han æ driisto faalaadelst næ han haa faat i Dram = Han er modig, især naar han har faaet Brændevin. SDjurs (OCRavn.ca.1828). wi hae no pæen Bæstæ, faalørrest dæ blejsi Fylli = vi havde nogle pæne bæster (dvs. heste), især den blissede »fylli. $Voldby. A sivnes i de menst, te Han skuld ent vær saa vuantrou, forlaadelst Han jengang sjel vuar stjaalen a en Bjerremand = jeg synes i det mindste, at han ikke skulle være så vantro, især i betragtning af at han selv engang var stjålet af en »bjergmand. ALimennchar.FB.301. \ (hertil vel også:) fåla¶est de = forlods det. *Ommers (?) (Krist.JyA.T.VI.320).
| for¡lisse | for¡loren |
| Sidens top | |