for¡ligesfor¡ligne

for¡ligge

verb.

[< Àfor´ 2; spor. i Nørrejy]

= ligge for meget, for længe (el. lign.). _ kun i flg. (spøgende) talemåder: å¬t få¡sto¿r sæj, uÛèn fa§tèmañs kåk, dæñ¶ fåle©èr sæj (= alt »forstår sig, undtagen fattigmands »kok, den forligger sig), med et ordspil og hentydning til fattigmands mange börn. Vestjy (F.II.251). de fåsto¿è sæ ¨ mæn hwa fåle©è sæ? (= det »forstår sig, men hvad forligger sig?) (hvortil må svares:) de gjö gamèl gja·rè, næ di e§t ka sto¿ læµè = det gør gamle gærder, når de ikke kunne stå længere. $Lejrskov (med varianten det gør en høne på rådne æg).

for¡ligesfor¡ligne
Sidens top