for¡legen
for¡lejde| for¡legen | for¡lejde |
subst.
1) = knibe; tvivl [< for¡legen 2, men støttet af rigsmål; spredt afhjemlet] min Dræng, ven do nov’e Tie kømme i Fålæchenhe mæ de jen ælle de ånt, så ska do oldtid først stol o dæ schøll = min dreng, hvis du nogen sinde kommer i knibe med det ene eller det andet, så skal du altid først stole på dig selv. HAlsinger. (JyTid. 29/5 1949). hañ war komèn i fo¡læj¶ènªhi¶èÛ mæ sæ sjæ϶ (= han var kommet i forlegenhed med sig selv, dvs. han vidste ikke rigtig, om han havde gjort det rigtige). $Tved.
2) = mangel, bekneb [< rigsmål el. for¡legen 3; spor. i Nørrejy] ku do hjÉ·lp i rÉssies swæn¶ der er kommen i få¡læj¶jenhjæ får æ par skjÉllinger? = kunne du hjælpe en rejsende svend, der er kommet i bekneb for et par skillinger. AEsp.VO.
| for¡legen | for¡lejde |
| Sidens top | |