for¡leet
forlegen·hed| for¡leet | forlegen·hed |
adj. _ 2.led: ´¡læj¶èn alm.; ´¡lÉj¶èn NVJy, sideform i Vends; ´¡læ¿chèn $Hostrup; ´¡læ·chèn Als, Sundeved; ´¡le·chèn $Fjolde; *´Álæ·©èn $Øsby. _ plur.: ´¡lÉjèn $Torsted.
1) = genert, skamfuld [< rigsmål; spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll] Di Fræbjerre Mænj soe ledt folæjn te hwæranjer, di ku fosto, te di war narre ijæn å mot betåel fo di fier Potter Brænjmen = de Frabjerg mænd så lidt forlegne til hverandre; de kunne forstå, at de var narret igen og måtte betale for de fire potter brændevin. HimmerlKjær.1951.37. _ (overført:) han ær e§t fårlæj¶n får å ta fat = (han er ikke) "bange for" (at tage fat). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) for¡legen med. _ a) = i knibe med; plaget af; ked el. træt af [< middelnedertysk vorlegen (formentlig med ´legen oversat > (ptc.) ligget, jf. synonymet for¡lagt); spor. i Midtjy´Ø, Syd- og Sønderjy, desuden ndf. citerede VilbMøll. (men hér muligvis fejl for for¡lagt)] no (da man ingen Lommer har) æ èn jo så fåÁlæ·©èn mæ de Álom·Áklæ· = nu er man i knibe med (hvor man skal få anbragt) det lommetørklæde. $Øsby. hañ ¡æ så fo¡læj¶èn mæ ¡wår·m (= han er så plaget af orm), dvs. indvoldsorme. $Tved. Luddowen war han, og eed som en Tøndtærsker gjow han. Æ Goermand war saa møj forlejen mæ den her Sluri = luddoven var han, og æde som en tøndetærsker gjorde han; gårdmanden var rigtig træt af denher »slurris. VilbMøll.PU.47. (med præp. udeladt:) væn ¡jæn¶ ¡a¶ vås æ få¡læ¶chèn å ¡jæn¶ hældèr ¡an ¡Ma·r, ¡så tal vi ¡ba¶è ¡te, så ¡jælpèr vi e¡na·n = når én af os (naboer) er ¨ i Forlegenhed på én eller anden Måde, så siger vi blot Besked, så hjælper vi hinanden. HostrupD. II.4.126. a wa så fålæj¶èn (= jeg var så plaget), af skoene der ikke passede. $Skannerup. _ b) = i tvivl om. vi wa få¡læj¶n få, wa vi sku tæj te wo oñèn = vi vidste ikke, hvad vi skulle tage til vor Middagsmad. *$Fanø. fo¡læj¶èn mæ sè ¡sjæl¶ = i vildrede med sig selv. *$Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) være for¡legen for = mangle, savne; være ivrig efter, forhippet på [videreudvikling < betydning 2, el. ældre indlån < rigsmål; spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll] Hand er meget forleggen for en god Avskarl ¨ er trængendes til. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Haj stu a wa så fålejæn får å få Hjælp (= han stod og var så forelegen for at få hjælp). Vends. hañ æ fo¡læj¶èn får å weÏ ¡mæ = han er forlegen for og vil med, dvs. vil svært gerne med. $Tved. æ æ så få¡le·chèn får Áså·ñt krupè¡ri = jeg er så forlegen for sådant Kryberi, dvs. jeg holder så meget af sådanne Smådyr (sagt om kanariefugl). $Fjolde. (med præp. udeladt:) æ a haadt faalejn ¨ aa de æ møj om aa gye aa fo fat i hinn straks = jeg har hårdt brug (for jordemoderen), og det er meget om at gøre at få fat i hende straks. MØJy (JyUgeblad.II.399).
4) være for¡legen efter = være forhippet på [spredt på Als, spor. i MØJy] hañ wa ¡slem¶ fo¡læj¶èn ¡ætè hen = han var slemt forlegen efter hende, dvs. var forelsket. $Hundslund.
| for¡leet | forlegen·hed |
| Sidens top | |