for¡knuflet
for¡knytte| for¡knuflet | for¡knytte |
adj. _ 2. led: ´¡knøt alm.; ´¡knöt $Øsby; ´¡knet DjursSH, MolsH. _ plur.: u.end. alm.; ´¡knø÷t $Børglum; ´¡knø§t MorsNH.
1) = rigsm. (bedrøvet, modløs) [spredt i Nørrejy; spor. i Sønderjy] (talemåde, med varianter:) (man kan kende et sølle hus på 3 ting:) en forsvolt (= mager) Kat, en skiden (eller rusten) Kakkelown o en forknøt Kuen (= kone). AarbHards.1930.131. I hans ongkålsdav ¨ var haj e·n fåknøt kòl = i sine ungkarledage var han ikke forknyt (egl.: ingen forknyt karl). Grønb.Opt.221. \ (også) = forkommen. hañ ¡æ så få¡knöt, de· è ¡ko¬ dæ hæ ¡tawn ham (= han er så forknyt; det er kulden, der har taget ham), dvs. han står og kan ikke komme til sig selv af Kulde. *$Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forsat i væksten [spor. i Nørrejy] KAagaard.Thye.117. ungkvæg med lange horn og stridt hårlag, med lidet huld og døde øjne. Det var forknyt. Som det også kunne siges om utrivelige børn og unge. Riismøller.S.14. ¡de ¡hawè ¡si¶è nuÛ fo¡knøt ¡u¿Û = den Havre ser noget medtaget ud. $Gosmer.
3) = vred [spor. i MVJy] JySaml.1Rk.VIII.269. blev ret saa forknyt = rigtig vred indvendig. Hards´NV.
| for¡knuflet | for¡knytte |
| Sidens top | |