for·kinding
for¡klage| for·kinding | for¡klage |
adj. _ 2.led: ´¡tjipè Vends; ´¡ki§pèÛ $Torsted; *´kippeÛ Holmsland.
[< Àfor´ 2, kippe x]
1) = forpustet, udmattet [Thy og vestligste Han, spor. på Mors, i Vends´N og Fjends´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
a bløv så fokippet te a et ku fo e vejr = jeg blev så forpustet, at jeg ikke kunne få vejret. Fjends´N. di blÒw ¡itj fo¡ki§pèÛ ¡å¿ å ¡hÒ·st, di ku ¡©òt kom ¡sjÒµèñ ¡å¿ è ¡mark = de blev ikke udmattede af at høste, de kunne godt komme syngende fra marken (skønt de arbejdede, til duggen faldt). $Torsted. \ (spec.:) "a æ snår ve å vær (= jeg er snart ved at være) fårkippeÛ i eÛ" el. "å eÛ (= af det)", siger man om Arbejde, man bliver træt og kjed af. *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
2) = oprevet, fortumlet, forvirret [vel overført < betydning 1; spor. i Nord- og Midtjy] (spøgeriet gjorde ham) så fåtjipe å så fåstøre som i gal kat i torÉn = så fortumlet og forstyrret som en gal kat i torden. Grønb.Opt.49. \ (også) = nedtrykt, deprimeret. (skønt han var sej og havde et jernhelbred,) wa han bløwen hiel faakippet aa næe ve aa go bag u o Daaensen = var han blevet slået helt ud og (var) nær ved at gå bagud af dansen (af kærestesorger). *MØJy (PJæger.WF.39).
| for·kinding | for¡klage |
| Sidens top | |