for·hold
Ìfor·hove| for·hold | Ìfor·hove |
verb.
1) = formene, nægte (en noget) [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] a vil it fåhåld dæi å gå te mærkind; men pas godt å di pæng = jeg vil ikke forhindre dig i at gå til marked, men pas godt på dine penge. SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = holde tilbage, sinke [jf. ØMO. forholde 2, ODS. II.forholde 1.2; Djurs (± Rougsø og Samsø, men inkl. tilgrænsende sogne af ØLisbjergH), desuden ndf. citerede kilde fra Vends; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
no mo dont få¡hål mæ læµèr = nu må du ikke sinke mig længere. ØLisbjergH. å fåhò¬· jÉçj¶ frå É ar·betj = sinke en i et arbejde. Vends (F.). \ (hertil vel:) være for¡holdt med = undertrykke sin lyst til. skjælmi va så forhò¬tj mÉ å lij, de haj va fare te å sprut = Skælmen var så betaget af at le (= havde i den grad holdt latteren tilbage), at han var færdig til at sprutte. *Grønb.Opt.43.
Forrige betydning - Næste betydning
3) for¡holde sig (om person) = opføre sig [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] de er entj òltijjer næm¶t å wæ, hwant mæ ska få¡hòl sæ = det er ikke altid nemt at vide, hvordan man skal forholde sig. AEsp.VO.
4) for¡holde sig (om forhold) = stå til, gå [< rigsmål; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] hu¡dan få¡hå¬èr èr sæ mæ hans ¡pæµ·ªsa·©èr? = hvordan står det til med hans pengesager. $Vroue.
| for·hold | Ìfor·hove |
| Sidens top | |