for·hjørne
for¡holde| for·hjørne | for¡holde |
subst. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t AEsp.VO. _ plur.: u.end. alm.; også ´hò¬· Thy; også ´h嬷 $Ål; *´holle(r) Als; (bf.) *´hullen Laurb.RH.5.
[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm.; især i forb. i forhold til. Dæ va it jet Stæj i e hile Sogn, vo hun it ho væt, å vo hun it ho sæt sæj ind i e Fåholle = der var ikke ét sted i hele sognet, hvor hun ikke havde været, og hvor hun ikke havde sat sig ind i forholdene. HAlsinger. (JyTid. 18/11 1951).
| for·hjørne | for¡holde |
| Sidens top | |